"Henriette, Care for Success har igennem en længere periode hjulpet R&D, som er en ingeniørvirksomhed indenfor Mekanik og Software, der i samarbejdsperioden gik fra at være 30 medarbejdere til 75 medarbejdere, da det toppede.
Henriette har sat fokus på en realistisk og synlig salgsstrategi både på forretningsområder og brancher og samtidig tilpasset virksomhedens overordnede mål. R&D har fået udarbejdet en salgsproces og salgsstruktur, der har sikret et tigerspring på eksisterende kunder samt fokus på at få nye kunder i hus.
I opbygningen af salgsafdelingen har Henriette været skarp og hurtig til at spotte den enkelte medarbejders styrker, udfordringer og behov og samtidig haft fokus på hvilken kundeplatform, der matchede den enkelte. I hele opbygningen har der væres fokus på mål, indsatser og forudsætninger, samt der har været stort fokus på, hvordan det hele kunne implementeres i en travl og udfordrende hverdag. R&D har fået klare værktøjer tilpasset virksomheden samt personligt er vi på ledelsesplan og salgsmæssigt blevet klædt på til at få succes.
Sideløbende har Henriette opbygget medarbejderhåndtering/virksomhedskultur i hele virksomheden, sikret en god opstart af nye medarbejdere, resultatsamtaler og MUS-samtaler, samt der er blevet udarbejdet en struktur for samarbejdet mellem salgsafdelingen og ingeniørerne, til stor glæde for alle. Igen er mål, indsatser og forudsætninger tydelige for alle og til stor gavn for vores kunder. Uanset om Henriette arbejder med salgsmedarbejdere, ledere eller andre typer af medarbejdere føler alle sig taget godt af og hørt. Henriette er kendetegnet ved at være hurtigt til at se og forstå sammenhængen i virksomhedens udfordringer, ønsker og mål samt i forhold til den enkelte medarbejder/leder, som hun spotter lynhurtigt.
Henriette får hurtigt lappet fundamentet og derefter bygget rigtigt op. Henriette er dybt professionel, man glæder sig altid til hun kommer i huset, hun går foran med et godt eksempel, følger op, altid forberedt og har styr på agendaen/planen. Hun giver en dårlig samvittighed på den gode måde. Henriette sikre at man skaber resultater, får en til at vokse. Altid fuld af energi og positiv samt hun overholder, at hun er til rådighed 24/7 – 365 dage om året."