Min rådgivning samt nye koncepter, uddannelser, moduler, forløb og sessions jeg udvikler og underviser i, er et miks af min stærke erfaring, høje faglighed, store hjerte og bevidste intuition. Alt det bedste kogt ned til mine forskellige koncepter og ydelser. Jeg er en rendyrket ”walk the talk” – hver dag 24/7-365 dage om året.
Da jeg var 12 år gammel, tog jeg en bevidst beslutning i mit liv. Jeg ville gøre en forskel for andre, kigge folk i øjnene, gå forrest, skabe resultater og samtidig være et ordentligt menneske, vise begejstring, livsglæde, hjerte og omsorg for andre.
Jeg havde en opvækst med fantastiske forældre, der var selvstændige. Vi havde et hjem, hvor min forældre lærte mig, hvordan de kom igennem en stor krise ”til ug med kryds og slange”. Det var desuden et hjem med kærlighed, engagement, forventninger til hinanden, retninger, mål og disciplin.
Et skoleskift i 6. klasse var også med til at give mig troen på, at jeg kunne løfte og inspirere andre til at være gode overfor hinanden trods forskellige niveauer. Alt, jeg lærte både hjemmefra, i skolen, til dans og fodbold og i 3 forskellige fritidsjob fra jeg var 12-18 år, har gavnet mig meget i mit voksenliv og i arbejdet med at udvikle, skabe resultater og finde løsninger for mine kunder.