"I forhold både til min lederrolle og ligeledes på det personlige plan har uddannelsen givet mig nogle super gode værktøjer ift. at være bevidst og tydelig i min kommunikation.
Jeg har på uddannelsen bl.a. arbejdet med mål, balance og værdier (arbejdsmæssigt og privat) samt jeg har fået mulighed for at kigge på de præferencer som min personlige profil viste, så jeg fremadrettet kan træffe endnu bedre beslutninger i forskellige situationer. Inden opstart af modul 1 udførte Henriette, Care for Success to tests på mig. Testresultatet var SPOT ON. Et resultat jeg kunne arbejde med og forholde mig til undervejs i hele forløbet. Jeg har arbejdet med meningsfulde og spændende øvelser igennem alle 4 moduler, der har styrket bevidstheden omkring, hvordan jeg kan agere mere hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge i forhold til at opnå resultater på min arbejdsplads og i forhold til det liv jeg gerne vil leve i bevidst balance.
Uddannelsen har været særdeles velstruktureret, har haft et godt flow og de 4 forskellige moduler i emner og form har en klar og tydelig sammenhæng; ikke mindst takket været en god 1:1 sparring og opfølgning imellem hvert modul - med fokus på aftalte mål og opgaver. Det gør, at man bliver holdt til ilden igennem hele forløbet. Jeg har kunnet arbejde med konkrete problemstillinger fra "det virkelige liv", hvor de værktøjer jeg er blevet introduceret til sikrer succesfuld løsning af en opgave/problemstilling. Henriette, Care for Success er en enestående underviser, der på fornem vis formår både at have fokus på den enkelte deltager samt på hele det samlede hold. Der er en klar rød tråd igennem forløbet, hvor Henriette er godt forberedt og i starten af hvert modul laver et hurtigt tilbageblik fra seneste modul, og "fast forwarder" til næste modul, således at værktøjerne bliver forankret på en rigtig god måde.
Henriette skaber tryghed, nærhed, engagement og balance fra start til slut. Henriette er ikke bange for at bringe hele sig selv i spil med eksempler fra hendes egen verden. Det giver et godt reflektionsgrundlag, som gør hver enkelt deltager i stand til at finde ind til kernen i de udfordringer/mål, der skal styres i mål - uanset om det er i jobmæssig eller privat sammenhæng.2-3 uger efter modul 4 blev hele uddannelsen rundet af med en 1:1 personlig session med Henriette tilpasset 100 % til mig og mine mål. Det har været med til at sikre mig et super godt resultat af min deltagelse på denne uddannelse.
Jeg kan varmt anbefale uddannelsen DARE TO CHANGE hos Henriette, Care for Success."